En sensommer update

Ja, bloggen har ligget stille længe. Det skyldes bl.a. at jeg, der har været projektleder siden november 2010, har fået et nyt job med affald og derfor kun fortsætter på projektet som frivillig en til to gange om ugen. I 'det skjulte' er der dog alligevel sket en hel del siden sidste indlæg. Jeg er stadig projektleder for de studerende, dvs. varetager udviklingen af teknologi, som omtales nedenfor, men jeg har trukket mig fra ansøgningen om byggetilladelse, der også nævnes nedenfor.

De 5 studerende fra KEA fik i løbet af deres praktikperiode programmeret konturerne af et system, der kan forbinde alle dele af teknologien til Smart Miljøstationen, dvs. registreringen af flere Smart Miljøstationer og indholdet af de forskellige beholdere, login for brugerne der skal aflevere deres affald, registrering af selve affaldet på brugerniveau m.m. Et meget imponerende resultat, selvom der stadig mangler meget før vi kan være klar med en fuldt funktionel Smart Miljøstation. Bl.a. skal systemet gøres langt mere stabilt og brugervenligt, og der skal udvikles et sensor system, som kan kobles til den programmerede IT. Dette sensor system skal kunne genkende og godtage eller afvise et givent stykke affald.

3 af de 5 studerende fra KEA fortsatte på projektet resten af forårs semestret og lavede hvad der kaldes 4. semester opgaver, dvs. deres afsluttende opgaver. Den ene, Ahmed, valgte at lave en manual over arbejdet som var udført under praktikken, en anden, Troels, lavede en hjemmeside, og den sidste, Stefan, designede en app til Smart Miljøstationen.

Sideløbende arbejdede en gruppe studerende fra Aalborg Universitet, København på et projekt, der gik ud på at motivere brugere til at sortere mere affald, ved at tale til brugernes deres moral. De programmerede små historier, som skulle vises på en skærm, når brugerne puttede affald ned i en mock-up model i træ af Smart Miljøstationen. De studerende afprøvede modellen i Fields, men konkluderede, at meget skulle ændres, hvis en model efter samme princip virkelig skulle motivere brugerne.

Ligeledes før sommerferien blev der ansøgt om byggetilladelse til den første Smart Miljøstation, dvs. til trin 1 af miljøstationen, som er at få etableret nedgravede beholdere, hvori man - som trin 2 - kan etablere Smart teknologien. Ansøgningen gælder Wesselsgade nær søerne på Nørrebro. En eller flere nedgravede Smart Miljøstationer blev også indskrevet i planerne for Vesterbro Områdefornyelse.

Her efter sommerferien har 2 nye studerende fra KEA - Kenneth Sandström og Mikkel Krogh Rasmussen - taget fat hvor de 5 fra forsårs semestret slap. De er gået i gang med at udvikle det manglende sensor system, som i første omgang skal kunne genkende batterier. De arbejder også på en fysisk prototype til demonstration af de foreløbige resultater.

Så vidt for denne gang.


De bedste hilsner
Mia Makne

 

Planlægning og besøg på DTU

Samarbejdet med KEA har nu for alvor taget fart. Konturerne af hvad der skal nås og indenfor de første 10 uger, hvor den første gruppe af praktikanter arbejder på Smart Miljøstationen, er ved at tegne sig: Generel software til at forbinde hele systemet, samt en meget simpel prototype på et indkast, der skal kunne modtage og genkende en enkelt specifik type affald, er den ambitiøse målsætning for udgangen af marts. Den ene af de studerende, Troels Christoffersen, skriver:

I løbet af de 2 første uger har vi skaffet os et overblik over projektet som helhed, og fundet en vej som vi vil følge.

Vi fik også muligheden for at besøge en ph.d. studerende (Jens Fagertun fra DTU) med speciale i ansigts genkendelse, der kunne gav os  nogle tips til hvordan vi skulle forholde os til projektet, og hvordan han umiddelbart mente det kunne gøres. Det var et rigtig godt og informativt møde der alt sammen foregik i et hyggeligt toneleje.

Nu ser vi frem til vores næste planlagte tur, som er en tur til vestforbrændingen, hvor vi skal se hvorledes vores affald bliver håndteret i dag.

Vi håber at alt dette kan give os indsigt og viden til at få et funktionelt system op og køre i samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro.

De bedste hilsner
Mia

Samarbejde mellem KEA og Miljøpunkt Nørrebro

Et nyt og friskt år i historien om Smart Miljøstationen og en ny samarbejdsaftale om projektet er kommet i stand imellem Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Miljøpunkt Nørrebro.

Det betyder bl.a. at 5 dygtige praktikanter fra KEA har engageret sig i at lave research på teknologi, der kan bruges i Smart Miljøstationen.


Stefan, Troels og Ahmad i gang med research. Foto: Mia Makne



Ahmad og Kjartan. De er så mange at de har fået Miljøpunkt Nørrebros mødelokale som arbejdsrum. Foto: Mia Makne

De studerende skriver selv:

"Vi er 5 personer fra KEA IT-teknolog uddannelsen, hvor vi har startet et projekt på Miljøstationen i Nørrebro. Vores projekt omhandler, at kunne lave pantmaskiner, til også at kunne returnere andre ting, såsom batterier, elektroniske artikler, glas, pap osv. og kunne give brugeren af disse vare penge tilbage ved retur maskinen, præcis som pantmaskiner ved supermarkeder.

Vi har indtil videre fundet ud af, hvilke kamera systemer, som en af de førende virksomheder bruger i deres maskiner. Med deres erfaring, håber vi at kunne arrangerer et møde, for at høre nærmer om deres teknologi. Vi har efterhånden lavet meget research om firmaer rundt omkring i verden, for at se hvor langt folk er kommet med teknologi der gør det muligt at genkende objekter, men det viser sig dog at dette er en meget ny teknologi, så nu er det op til os at få bygget et system som folk og miljøet kan få glæde af."

Vanen tro har de studerende været på rundvisning med en af vores grønne gårdmænd, Jann fra firmaet Blå Kapel, for man kan jo ikke arbejde med affald i Miljøpunkt Nørrebro uden også at have stiftet bekendtskab med virkelighedens affaldssortering. De skriver følgende derom:

"For at tænke globalt, skulle vi handle lokalt, så vi fik os en gåtur rundt om Nørrebros gader, Og fik nogle ideer om, hvordan man skulle tænke praksis, her tænker vi på børnenes højde, og støjen af knusende glas.

Vi siger tak til de grønne gårdmænd på Nørrebro, for en dejlig rundvisning af de nuværende miljøstationer.

M.V.H

De 5 studerende fra Københavns Erhvervsakademi"



Kompost. Foto: Stefan Wolffbrandt




Jann Kuusisaari med den lækre kompost jord. Foto: Stefan Wolffbrandt



Hvad den gode muldjord fra kompost kan bruges til. Foto: Stefan Wolffbrandt

De bedste hilsner

Mia

Det blå segment

Det sidste lille informations-eksempel fra marketingstuderende Line Buck fra Københavns Erhvervsakademi, er formidling til det blå segment i Minervamodellen.

Line forklarer at det blå segment kendetegnes ved at være en højindkomst gruppe, der interesserer sig for ny teknologi, og er opsøgende i forhold til viden i det hele taget. Personer i det blå segment opfatter sig selv om ledere, og vil derfor være på forkant med hvad der sker, således at de kan formidle det videre til andre.

I forhold til kildesortering i Smart Miljøstationen, er det blå segment en målgruppe der vil kende til hele genanvendelsesprocessen, og når de har sat sig ind i fakta, vil de være gode formidlere af nødvendigheden og nytten ved at kildesortere til genanvendelse. Med Lines ord vil de 'lave mund til mund markedsføring'.

Line har derfor valgt at lave en lille film, der lægger sig op ad en dokumentar i og med, at lydsporet er forklarende og relativt detaljeret:

(Lydsiden af filmen er indtalt af Mia Makne).

De bedste hilsner
Mia

Det Grønne segment

Det grønne segment er ifølge Lines research kendetegnet ved at være miljøbevidste, ansvarsbevidste borgere. Da der er er mange familier med små børn i dette segment, er der stor interesse for, hvad man kan gøre for at sikre fremtiden for sine børn. Segmentet kan derfor nås gennem den positive historie, hvor der sættes fokus på, hvor meget sorteringen betyder i forhold til netop miljøet og klodens fremtid.

Line og jeg har besøgt genanvendelsesvirksomheden Expladan, hvor man forarbejder kildesorteret plastik, således at det kan bruges i nye produkter - en meget positiv historie, som Line har formidlet i følgende lille film:

Musikken til filmen er hentet på  http://www.soundjay.com/
Filmen kunne evt. lægges ud i forbindelse med en artikel på en netavis, da det grønne segment både abonnerer på aviser og læser dem på nettet. Avisen er således et godt medie, når man vil nå det grønne segment med budskaber om Smart Miljøstationen og affaldssortering mere bredt.


De bedste hilsner
Mia

Det rosa segment

Som beskrevet i et tidligere indlæg er Line Buck, praktikant fra Københavns Erhvervsakademi (KEA), Markedsføringslinjen i gang med at udarbejde en informationsstrategi, der tager udgangspunkt i Minerva modellen. Minerva modellen inddeler befolkningen i 4 segmenter eller målgrupper, hver repræsenteret ved en farve. Line har lavet en lille film, der er målrettet det rosa segment:

Musikken til filmen er hentet på  http://www.soundjay.com/

Line siger om segmentet, at der er tale om en målgruppe som lægger meget vægt på familien og det nære lokalmiljø. Filmen der skal motivere denne gruppe til at sortere mere affald, går derfor ind på et område som må forventes at betyde meget for segmentets hverdag, nemlig mobiltelefonen. Mobiltelefonen og anden elektronik kan kun fremstilles med kobber, og kobber er efterhånden en knap ressource.

Line har også fundet frem til, at det rosa segment er det sværeste segment at få til at ændre adfærd. Samtidig er gruppen karakteriseret ved lav indkomst, hvilket betyder, at hvis der var et økonomisk incitament til at sortere affald, ville mange i gruppen formentlig motiveres af dette - og Line ville have lavet en film, der lagde vægt på at informere om den mulige økonomiske gevinst. Imidlertid har Københavns Kommune som bekendt afskaffet alle økonomiske fordele ved at sortere affald. Miljøpunkt Nørrebro arbejder - bl.a. med Smart Miljøstationen, men også ved forskellige andre former for lobbyisme og initiativer - for at genindføre det økonomiske incitament, men indtil videre må vi arbejde med andre motivationsfaktorer for at øge sorteringen.

Igen ifølge Lines research, skal det rosa segment nås ved hjælp af visuel formidling, dvs. billeder eller film. Det er ikke en gruppe der bruger tiden på fordybelse ved f.eks. at læse artikler. Derimod er det en målgruppe som påvirkes af mere følelsesladet kommunikation. Derfor har Line i filmen ovenfor, fulgt markedsføringsstrategien 'Emotional Selling Proposition', dvs. at sælge budskabet ved hjælp af følelsesladet kommunikation.

Bedøm selv om det er lykkedes, og giv os gerne feedback!

De bedste hilsner

Mia

Involvering af borgerne i affaldssortering - rapport fra DTU

Maria Annel og Charlotte Frausing, miljøingeniør-studerende ved DTU, har udarbejdet rapporten 'Involvering af og formidling til borgere omkring affaldssortering'. Klik på titlen for at læse den i sin fulde længde. Rapporten er blevet til i samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro og en del af formålet har været, at komme med anbefalinger til hvordan Smart Miljøstationen (dengang Den Talende Miljøstation) bedst bliver en succes i forhold til at øge affaldssorteringen.
Uddrag fra rapporten:
"Vi vil for Miljøpunkt Nørrebro analysere, hvordan formidling i forbindelse med sortering af husholdningsaffald tilpasses den enkelte borger bedst muligt.
...
... Vores brugergruppe til undersøgelserne er borgere i Wesselsgade, hvor den ene side af vejen (lige numre) allerede har modtaget information om og har mulighed for/tilgang til udvidet affaldssortering gennem den såkaldte Nørrebro affaldsmodel. Den modsatte side (ulige numre) har ikke tidligere modtaget information om eller haft tilgang til udvidet affaldssortering.

I undersøgelsen af formidling og motivation, inddrages nøgleord som borgerinddragelse, læringsteorier og ’myten om information’. Samtidigt gives eksempler på cases, hvor kildesortering er implementeret i lokalsamfundet – og hvor det virker. Med udgangspunkt i vores interviews og analyse vil vi udarbejde en række anbefalinger til Miljøpunkt Nørrebro. Disse vil omhandle hvilken type af information der kan være mest hensigtsmæssig at anvende i forbindelse med ’Den Talende Miljøstation’".

I forhold til denne problemformulering konkluderer Charlotte og Maria:
"...det (er) vigtigst for et flertal af beboerne at få at vide, hvordan man sorterer korrekt. Derefter er det vigtigt at forstå, at det betyder noget at sortere affaldet. Det er motiverende for beboerne at se, at hvor mange ressourcer og hvor meget CO2 der er sparet ved sortering. De interviewede udtrykker klart, at hvis der blev fulgt op og evalueret på projekterne, og hvis konklusionen kan sige noget om, at det har virket, hjælper det til at holde folk til ilden. Ud over anbefalingerne, kan vi komme med nogle yderligere forslag til Miljøpunkt Nørrebro. Når en ny type miljøstation skal kunne aflaste de eksisterende containere i den lige side, og for den ulige sides vedkommende udbygge deres sorteringssystem, kræves det, at den er placeret strategisk, så folk ikke skal gå for langt – hvis de føler der er for langt, er de mindre motiverede for at gøre noget. Samtidigt kan der som nævnt i diskussionen, gives inputs til hvordan en sortering kan se ud oppe i lejlighederne, både ved events og ved uddeling af pjece.
Hvis beboerne føler sig hørt og respekteret, er de også åbne overfor ændringer og føler ansvar for deltagelse".

Maria og Charlotte har fået et velfortjent 12-tal for deres rapport. Tusind tak for godt arbejde!


De bedste hilsner
Mia